Fritz Viggo Jensen

 

Min morfar Fritz var et meget kreativt menneske. Han malede og skrev historier. Hvad for eksempel med forslaget til Huset på Christianshavn eller en novelle om at være barn i et arbejder­hjem. Mest lykke gjorde han dog med sine utallige historier til børne­børnene om musen Hannibal, der angiveligt boede hos ham i København. Her er en anden historie, jeg fandt i hans gemmer.

 

Jul med bedstemor og bedstefar, 1920

Min bedstemor og bedstefar boede på Kapelvej 27 II th. Min mor og far, søster, bror og jeg boede på Lindegårdsvej 11 IV Charlottenlund. Vi skulle holde jul inde hos bedstemor og bedstefar. At holde jul hos bedstemor og bedstefar var noget af det bedste for os børn.

 

Den aften alle kunne

Det var nu ikke altid selve juleaften, vi alle kunne være sammen. Min far var bagersvend og havde altid fri tirsdag. Han ville helst holde fri og jul en mandag aften. Min farbror (onkel Christian) var nattevagt og havde 5 dages uge og een frinat hver uge hele året rundt. Så var der et ægtepar med en lille datter som mine bedsteforældre kom meget sammen med. Manden var barbermester i en af sidegaderne til Kapelvej og han var sjælden klar til at lukke forretninen på en juleaftensdag før omkring atten – nitten tiden. Han og hans kone så helst, at det blev en 1ste juledag. Onkel Christian kunne allerede et års tid før jul sige, hvilken nat han havde fri sammen med min far. Bedstefar kunne så forhandle med barbermesteren og hvis han så kunne den aften så var alt jo i orden. Vi har såmænd holdt juleaften en Helligtrekongersaften for at alle kunne være med.

Fra bager til skrædder

Bedstemor og bedstefar var kommet til København under 1 ste verdenskrig. De havde solgt deres bageri med forretning på Mols. Og efter Bedstefars ord havde deres bageri ligget lige ved den mark, hvor Bedstefar havde været med til at jage storken ud af marken. Det bageri de købte på Nørrebro solgte de ret hurtigt igen, og for de ”par ører”, som Bedstemor sagde, der blev igen, købte de to symaskiner med motorer, installerede dem i deres lejlighed på Kapelsvej 27 foran vinduerne i den store stue, der vendte ud til gaden, hvor der var godt lys og fin udsigt ud over Assistent Kirkegård fra den 2 den sal og det farverige folkeliv nede på gade og plads.

 

Bedstemor må ha haft en fortid som syerske og gode evner til at lære fra sig – for i løbet af kort tid havde hun lært Bedstefar op til at sy på den ene af symaskinerne. Så hentede hun tilskåret arbejdstøj, ikke så langt fra hvor de boede, store stabler af arbejdsbukser i drejl og lærred og de fandt sig hurtigt til rette med at sy fra syv morgen til 17 eftermiddag. Forinden de købte maskinerne, havde de fået tilladelse af værten til at arbejde og bruge maskinerne om dagen på alle hverdage. Fredag afleverede bedstemor de færdige arbejdsbukser på lageret og fik afregning og nye stabler med hjem. Bedstefar rydde så op i ”systuen”, vaskede gulvet over med sæbevand og havde imens alle vinduerne stående på vid gab, så han rigtigt kunne følge med i det pulserende liv nede på Kapelvej. Det eneste Bedstefar var lidt utilfreds med var Hellig Kors Kirkens klokker. De bamlede for meget brummede han – nå, det fandt han sig efterhånden til rette med. Når Bedstemor kom tilbage var der som blæst, men det er tro pokker, du har jo osse alle vinduerne stående åben. Ja, ja, sagde Bedstefar, men jeg har også et lille hjørne af spisebordet klar med lidt frokost til os begge, og det var Bedstemor godt tilfreds med.

 

Lejligheden bestod af 3 værelser til gaden (fortsættes senere …)

 

 

Historie skrevet af Fritz Viggo Jensen, nedskrevet af Hauge Larsen 2008

 

 

 

     

 

Se Fritz’ forfærdre og mødre.